• DK Nyheder
  • Danmark
  • Internationalt
  • Lokalt
    • København
    • Århus
    • Odense
    • Aalborg
  • Politik
  • Økonomi
  • Erhverv
  • Sport
  • Annoncering
  • Kontakt Os
No Result
View All Result
  • DK Nyheder
  • Danmark
  • Internationalt
  • Lokalt
    • København
    • Århus
    • Odense
    • Aalborg
  • Politik
  • Økonomi
  • Erhverv
  • Sport
  • Annoncering
  • Kontakt Os
No Result
View All Result

Hver tredje dansker er klar over, hvor de kan erhverve sig illegale varer

En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) belyser et omfattende illegalt marked for dagligvarer i Danmark, som udgør en trussel mod både den lovlige handel og statens indtægter.

by DK Nyheder
3. december 2025
in Danmark, Erhverv
Foto: Tom Sodoge / Unsplash

Foto: Tom Sodoge / Unsplash

Befolkningsundersøgelsen udført af Norstat viser, at næsten tre ud af ti danskere har erfaring med at købe illegale dagligvarer, og hver tredje dansker ved, hvor de kan skaffe dem. Dette omfatter hælervarer, varer uden dansk moms og afgifter samt fødevarer uden sporbarhed. Kioskmiljøet og sociale medier er de steder, hvor danskerne oftest angiver at finde disse varer.

Det danske hælermarked er allerede enormt: over 2,3 milliarder kroner i 2025-priser, og her er dagligvarer ikke engang medregnet. Det faktiske omfang er derfor betydeligt større.

FAKTA – Illegal handel med dagligvarer i Danmark

  • Næsten 30 % af danskerne har erfaring med at købe illegale dagligvarer
  • Hver tredje dansker ved, hvor man kan købe illegale dagligvarer
  • 20 % peger på kiosker som stedet, og 13 % peger på sociale medier
  • Det danske hælermarked estimeres til over 2,3 mia. kr. (ekskl. dagligvarer)
  • Myndighedernes kontroller finder fejl i 70 % af tilsynene med tobaks- og nikotinvarer
  • I koordinerede kontrolaktioner i København og Aarhus blev der fundet overtrædelser i 98 % af kioskerne
  • Fund omfattede ulovlige tobaks- og nikotinprodukter, hælervarer, varer uden sporbarhed og store kontantbeløb

Myndighedernes kontroller bekræfter dette billede. Ifølge Skattestyrelsen blev der i 2024 opdaget fejl i 70 procent af kontrollerne for tobaks- og nikotinvarer. I en stor, koordineret kontrolaktion i København og Aarhus i 2025 blev der registreret overtrædelser i 98 procent af kioskerne – herunder salg af puffbars, ulovlige nikotinposer, større mængder varer uden sporbarhed samt betydelige kontantbeholdninger.

”Tallene er opsigtsvækkende. Når næsten hver tredje dansker ved, hvor de kan købe illegale dagligvarer, så har vi et reelt, parallelt marked i Danmark. Det underminerer den ærlige købmand, skævvrider konkurrencen og koster statskassen dyrt,” udtaler Jannick Nytoft, administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd.

DSK foreslår bl.a.:

1. Stærkere kontrol og myndighedssamarbejde

  • En styrket, myndighedsfælles enhed mod illegal handel
  • Flere risikobaserede tilsyn i kioskmiljøet
  • Flere politimæssige ressourcer til bekæmpelse af hæleri og online salg

2. Hårdere sanktioner mod gentagne overtrædelser

  • En trappemodel med hårdere straf ved gentagelser
  • Mulighed for at fratage virksomhedstilladelsen og sanktionere adressen

3. Skærpet økonomisk regulering og konsekvens

  • Højere straf for manglende betaling af afgifter (over de nuværende 10.000 kr.)

4. Styrket europæisk indsats

  • En større EU-indsats mod ”vandrende kriminalitet” og grænseoverskridende illegale varer
Tags: DagligvarerDe Samvirkende Købmænd (DSK)HælervarerIllegale DagligvarerIllegalt MarkedMoms
  • DAV
  • eBiler
  • Hayat
  • Netavisen
  • NordicTurk
  • Website

© 2024 DK Nyheder Udgives af: TN

No Result
View All Result
  • DK Nyheder
  • Danmark
  • Internationalt
  • Lokalt
    • København
    • Århus
    • Odense
    • Aalborg
  • Politik
  • Økonomi
  • Erhverv
  • Sport
  • Annoncering
  • Kontakt Os

© 2024 DK Nyheder Udgives af: TN