Torsdag den 20. november 2025 sluttede hovedforhandlingen med vidneforklaringer fra de tidligere minkavlere.
De tre tidligere minkavlere afgav forklaring i Retten i Glostrup om begivenhederne, der fandt sted i november 2020. En af avlerne sagde her, at “han skulle slå sit livsværk og sin fremtid ihjel med egne hænder.” En anden, som også var dybt berørt, beskrev situationen som “en hård periode både at aflive besætningen og fyre medarbejderne.”
Minksagen
Som det er kendt, blev beslutningen truffet før der var lovhjemmel til at aflive alle mink. Der er heller ikke tvivl om dette efter hovedforhandlingen, siger Bæredygtigt Landbrug.
