PwC’s Family Business Survey 2025 viser, at næsten hver femte (18 %) danske familievirksomhed har set en nedgang i omsætningen i det seneste regnskabsår. Dette er mere end tre gange så mange som i 2018, hvor kun 5 % oplevede et fald i omsætningen. Lidt over halvdelen af virksomhederne (52 %) har haft en stigning i omsætningen i det seneste regnskabsår.
De danske familievirksomheder fremhæver den økonomiske usikkerhed (48 % svarer dette) og geopolitiske risici (36 % svarer dette) som to af de globale megatrends, der har haft den største indflydelse på den forretningsmæssige udvikling det seneste år.
Bortset fra økonomisk usikkerhed og geopolitiske risici, er virksomhederne også markant påvirket af klimaforandringer og teknologisk innovation, herunder kunstig intelligens.
