Danmark kan spare over to milliarder kroner om \u00e5ret, hvis vi s\u00e6nker m\u00e6ngden af nitrat i vores drikkevand. Det viser beregninger lavet af forskere fra K\u00f8benhavns Universitet, Aarhus Universitet og GEUS. Mere og mere forskning konkluderer nemlig, at nitrat i de m\u00e6ngder, som man finder i nogle danske drikkevandsboringer, giver forh\u00f8jet risiko for tarmkr\u00e6ft.<\/p>\n
Drikkevand med h\u00f8je niveauer af nitrat er et globalt problem, som er koblet til forskellige helbredseffekter som f\u00f8dselsdefekter og kr\u00e6ft. For eksempel vokser den videnskabelige evidens for, at nitrat i drikkevandet \u00f8ger risikoen for tyk- og endetarmskr\u00e6ft, som over 5.000 danskere rammes af hvert \u00e5r.<\/p>\n
I Danmark f\u00f8lger vi EU\u2019s gr\u00e6nse p\u00e5 h\u00f8jst 50 milligram nitrat per liter vand. Men selvom vi de fleste steder i landet ligger langt under den gr\u00e6nse, er nitratm\u00e6ngderne i drikkevandet adskillige steder i Danmark store nok til at \u00f8ge risikoen for at udvikle tyk- eller endetarmskr\u00e6ft. Det har b\u00e5de en stor dansk befolkningsunders\u00f8gelse fra 2018 og adskillige internationale studier p\u00e5vist.<\/p>\n
Et nyt studie lavet af forskere fra K\u00f8benhavns Universitet, Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Unders\u00f8gelser for Danmark og Gr\u00f8nland (GEUS) viser, at vi som samfund kan opn\u00e5 en gevinst p\u00e5 2,2 milliarder kroner om \u00e5ret, hvis vi s\u00e6nker koncentrationen af nitrat i vores drikkevand, fordi vi p\u00e5 den m\u00e5de kan undg\u00e5 127 tilf\u00e6lde af tarmkr\u00e6ft \u00e5rligt.<\/p>\n
\u201dEU\u2019s krav om h\u00f8jst 50 milligram nitrat per liter vand er et minimumskrav, s\u00e5 vi kan sagtens fasts\u00e6tte strengere krav i Danmark. Og vores forskning viser, at dette ville gavne folkesundheden og samtidig spare samfundet for rigtig mange penge,\u201d siger Brian H. Jacobsen, seniorforsker ved Institut for F\u00f8devare- og Ressource\u00f8konomi ved K\u00f8benhavns Universitet.<\/p>\n
Han er f\u00f8rsteforfatter til det nye studie udgivet i tidsskriftet Science of the Total Environment.<\/p>\n
Gevinsten overstiger regningen
\nDen danske befolkningsunders\u00f8gelse fra 2018 p\u00e5viser en statistisk signifikant sammenh\u00e6ng med forh\u00f8jet risiko for tyk- eller endetarmskr\u00e6ft, n\u00e5r nitratniveauet i vandet er over cirka 4 mg\/L og en endnu h\u00f8jere risiko, n\u00e5r det kommer over cirka 9 mg\/L.<\/p>\n
En analyse af nitratm\u00e6ngderne i landets vandforsyninger viser, at cirka 10 % af det danske drikkevand har et nitratindhold over 9 mg\/L, og yderligere cirka 10 % ligger over 4 mg\/L som et gennemsnit for 2018-2021. De fleste vandforsyninger med nitratindhold p\u00e5 disse niveauer udg\u00f8res af sm\u00e5 privatejede boringer, der forsyner f\u00e6rre end ni husstande. Men det g\u00e6lder ogs\u00e5 for flere hundrede almene vandv\u00e6rker, s\u00e6rligt i omr\u00e5det omkring Aalborg (se kort).<\/p>\n
\u201dOmkring 20 % af danskerne drikker alts\u00e5 vand med mere end 4 mg\/L nitrat, mens cirka 10 % af os har vand i hanerne med mere end 9 mg\/L. Det betyder ikke, at du som privatperson skal v\u00e6re bekymret for at drikke vand fra hanen. Mange andre risikofaktorer er vigtigere end nitrat i drikkevandet, n\u00e5r det g\u00e6lder tarmkr\u00e6ft \u2013 fx hvad man spiser, hvor meget man bev\u00e6ger sig, og om man ryger. Men ud fra et samfundsperspektiv ville det v\u00e6re godt med mindre nitrat i vandet,\u201d siger J\u00f6rg Schullehner, medforfatter og adjunkt ved Institut for Folkesundhed p\u00e5 Aarhus Universitet.<\/p>\n
Forskerne har p\u00e5 grundlag af resultaterne fra befolkningsunders\u00f8gelsen beregnet b\u00e5de gevinster og omkostninger ved at s\u00e6nke nitratindholdet i det danske drikkevand. Og gevinsterne overstiger regningen for at mindske nitratindholdet, uanset hvilken m\u00e5de man mindsker det p\u00e5.<\/p>\n
\u201dStatistisk set kan cirka 127 danske tilf\u00e6lde af tarmkr\u00e6ft hvert \u00e5r kobles til det nuv\u00e6rende indhold af nitrat i vandet. V\u00e6rdien af de leve\u00e5r, som man gennemsnitligt taber, hvis man f\u00e5r konstateret tarmkr\u00e6ft, lagt sammen med sundhedsomkostningerne ved et kr\u00e6ftsygdomsforl\u00f8b l\u00f8ber op i mange hundrede millioner kroner per \u00e5r. S\u00e5 vi kan b\u00e5de spare mennesker for en frygtelig sygdom og samfundet for en masse penge,\u201d siger Brian H. Jacobsen.<\/p>\n
S\u00e6nker man standarden til h\u00f8jst 9 mg\/L nitrat, ville der if\u00f8lge beregningerne v\u00e6re 72 f\u00e6rre tilf\u00e6lde af tyk- og endetarmskr\u00e6ft og en \u00e5rlig nettogevinst at hente p\u00e5 godt 1,2 milliard kroner. Og s\u00e6nker man standarden yderligere til cirka 4 mg\/L kan man l\u00e6gge ekstra 965 millioner kroner oveni og undg\u00e5 yderligere 55 kr\u00e6fttilf\u00e6lde. Det giver i alt 2,2 milliarder kroner.<\/p>\n
Beskyt grundvand, flyt boringer, rens vandet
\nForskerne har i deres regnestykke trukket de omkostninger fra, der er forbundet med at s\u00e6nke nitratm\u00e6ngderne. De har beregnet prisen for tre forskellige l\u00f8sningsmodeller.<\/p>\n
Nitratforureningen stammer fortrinsvis fra kv\u00e6lstofg\u00f8dning i landbruget. Den f\u00f8rste mulighed er derfor at beskytte grundvandet ved for eksempel at tage landbrugsarealer ud af driften og g\u00f8re dem til beskyttede omr\u00e5der, hvor der ikke bruges kv\u00e6lstof, og hvor der derfor efter en \u00e5rr\u00e6kke udledes mindre nitrat.<\/p>\n
Den anden mulighed er at flytte vandboringerne v\u00e6k fra de omr\u00e5der, hvor nitratindholdet i drikkevandet overskrider niveauerne eller at udf\u00f8re dybere boringer for dermed at undg\u00e5 det \u00f8vre grundvand med for h\u00f8jt niveau af nitrat.<\/p>\n
Den tredje mulighed er at rense vandet for nitrat med teknologier (s\u00e5som denitrifikation, ionbytning og omvendt osmose), der anvendes i udlandet, men som p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt ikke bliver anvendt p\u00e5 vandv\u00e6rker i Danmark.<\/p>\n
Forskerne har beregnet de gennemsnitlige omkostninger til at ligge p\u00e5 henholdsvis 65 millioner kroner for at n\u00e5 9 mg\/L og yderligere 45 millioner kroner \u00e5rligt for at n\u00e5 4 mg\/L.<\/p>\n
\u201dDer er fordele og ulemper ved alle tre l\u00f8sninger, og det kommer an p\u00e5 de lokale forhold og tidshorisonten, hvad der giver bedst mening. At udtage landbrugsarealer er fx relativt billigt, men der kan g\u00e5 op til 50 \u00e5r, f\u00f8r effekten af grundvandsbeskyttelsen er sl\u00e5et igennem,\u201d siger Birgitte Hansen, seniorforsker fra GEUS.<\/p>\n
\u201dSelv med de h\u00f8jeste omkostninger til at fjerne nitrat og de mest pessimistiske antagelser om sundhedsgevinsterne er der en fortjeneste ved at s\u00e6nke nitratm\u00e6ngderne til maksimalt 9 mg\/L,\u201d p\u00e5peger Brian H. Jacobsen.<\/p>\n
Derudover vil tiltag mod mindre nitrat i drikkevandet formentlig f\u00f8re flere gavnlige effekter med sig, pointerer J\u00f6rg Schullehner slutteligt:<\/p>\n
\u201cMan skal huske, at vi her kun ser p\u00e5 effekterne i forhold til tarmkr\u00e6ft. Der kunne sagtens v\u00e6re andre afledte effekter. Hvis vi renser vandet med mere avancerede metoder, kan vi muligvis ogs\u00e5 fjerne andre u\u00f8nskede stoffer, som ogs\u00e5 kan p\u00e5virke vores sundhed. Og hvis man mindsker nitratudledningen fra landbruget, beskytter vi samtidig andre dele af vandmilj\u00f8et og naturen mod negative effekter af kv\u00e6lstof. S\u00e5 det er faktisk meget konservative beregninger.\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Danmark kan spare over to milliarder kroner om \u00e5ret, hvis vi s\u00e6nker m\u00e6ngden af nitrat i vores drikkevand.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1311,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":{"source_name":"","source_url":"","via_name":"","via_url":"","override_template":"0","override":[{"template":"7","single_blog_custom":"","parallax":"1","fullscreen":"0","layout":"right-sidebar","sidebar":"right-content","second_sidebar":"default-sidebar","sticky_sidebar":"1","share_position":"hide","share_float_style":"share-normal","show_share_counter":"1","show_view_counter":"1","show_featured":"1","show_post_meta":"1","show_post_author":"1","show_post_author_image":"0","show_post_date":"1","post_date_format":"default","post_date_format_custom":"Y\/m\/d","show_post_category":"1","show_post_reading_time":"0","post_reading_time_wpm":"300","show_zoom_button":"0","zoom_button_out_step":"2","zoom_button_in_step":"3","show_post_tag":"1","show_prev_next_post":"0","show_popup_post":"1","number_popup_post":"1","show_author_box":"0","show_post_related":"0","show_inline_post_related":"0"}],"override_image_size":"0","image_override":[{"single_post_thumbnail_size":"crop-500","single_post_gallery_size":"crop-500"}],"trending_post":"0","trending_post_position":"meta","trending_post_label":"Trending","sponsored_post":"0","sponsored_post_label":"Sponsored by","sponsored_post_name":"","sponsored_post_url":"","sponsored_post_logo_enable":"0","sponsored_post_logo":"","sponsored_post_desc":"","disable_ad":"0"},"jnews_primary_category":{"id":"","hide":""},"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-1310","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-danmark"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.dknyheder.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1310","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.dknyheder.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.dknyheder.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dknyheder.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dknyheder.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1310"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.dknyheder.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1310\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dknyheder.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1311"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.dknyheder.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1310"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dknyheder.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1310"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dknyheder.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1310"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}