{"id":1693,"date":"2024-05-19T12:24:45","date_gmt":"2024-05-19T10:24:45","guid":{"rendered":"https:\/\/www.dknyheder.dk\/da-dk\/?p=1693"},"modified":"2024-05-19T12:36:31","modified_gmt":"2024-05-19T10:36:31","slug":"stoerste-fredning-i-danmark-dele-af-aarhus-universitet-fredes","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.dknyheder.dk\/da-dk\/lokalt\/aarhus\/stoerste-fredning-i-danmark-dele-af-aarhus-universitet-fredes\/1693\/","title":{"rendered":"St\u00f8rste fredning i Danmark: Dele af Aarhus Universitet fredes"},"content":{"rendered":"

Aarhus Universitet og dets parker er et hovedv\u00e6rk i dansk arkitektur med den unikke integration af bygninger og landskab.<\/p>\n

Derfor har Slots- og Kulturstyrelsen, efter indstilling fra Det S\u00e6rlige Bygningssyn, besluttet af frede den centrale del af Universitetsparken samt en r\u00e6kke bygningskomplekser, der samlet repr\u00e6senterer universitetets historie og udvikling og samtidig rummer de arkitektoniske kvaliteter, som kan begrunde en fredning.<\/p>\n

Der er tale om to typer af fredninger, dels en selvst\u00e6ndig landskabsarkitektonisk fredning af den centrale del af Universitetsparken og dels et udvalg af bygningsfredninger i b\u00e5de Universitetsparken og Vennelystparken.<\/p>\n

Mette Elisabeth Carstad, Enhedschef for Slots- og Kulturstyrelsen, siger:<\/h3>\n

\u201dDe f\u00f8rste bygninger p\u00e5 Aarhus Universitet blev startskuddet til en s\u00e6rlig dansk, regional funktionalisme, der kombinerede den internationale knappe funkisstil med en national tradition for uds\u00f8gt h\u00e5ndv\u00e6rk og gode materialer. Samtidig spiller arkitektur og materialer p\u00e5 fornem vis sammen med det b\u00f8lgende, n\u00e6nsomt bearbejdede landskab.<\/p>\n

Med fredningen beskyttes den centrale del af Universitetsparken, som er det formm\u00e6ssige udgangspunkt for de senere udvidelser af Universitetsparken og Vennelystparken. Samtidig fredes ni bygningskomplekser, s\u00e5ledes at originalt bygningsinventar i disse bygninger kan bevares, og der indvendigt kan udvikles med respekt for fredningsv\u00e6rdierne.<\/p>\n

Jeg er glad for det gode samarbejde og den konstruktive dialog, der har v\u00e6ret med blandt andre Aarhus Universitet og Bygningsstyrelsen om fredningen.\u201d<\/p>\n

En ambition om et bedre universitet<\/h3>\n

Bygninger og landskab i Universitetsparken er et enest\u00e5ende eksempel p\u00e5 et s\u00e5kaldt park-universitet i Danmark. En delvist lukket verden, hvor studerende og undervisere lever og bor, og hvor det sociale og faglige flyder sammen, s\u00e5 man neds\u00e6nkes i studielivet.<\/p>\n

Fra starten \u00f8nskede man at skabe et s\u00e5dant sted, s\u00e6rligt inspireret af de store amerikanske campus-universiteter. Det blev landskabsarkitekt C. Th. S\u00f8rensen, der kom til at udforme parken i samarbejde med C.F. M\u00f8ller, Poul Stegman og Kay Fisker.<\/p>\n

Aarhus Universitet blev i 2006 udpeget til den danske kulturkanon som \u201det markant og robust vidnesbyrd om, hvor smukt og humant en st\u00f8rre struktur i en bym\u00e6ssig sammenh\u00e6ng kan udvikles i mere end 70 \u00e5r\u201d.<\/p>\n

Universitetsomr\u00e5det blev dengang udvalgt bl.a. p\u00e5 grund af den unikke integration af bygninger og landskab, hvor de gule tegl v\u00e6ver bygningerne sammen med de \u00e5bne landskaber med karakterfulde egetr\u00e6sgrupper. Omr\u00e5det er et arkitektonisk v\u00e6rk, der har opn\u00e5et international ber\u00f8mmelse og er blevet karakteristisk for Aarhus.<\/p>\n

Fredningens omfang<\/h3>\n

Den centrale del af Universitetsparken fredes som selvst\u00e6ndigt landskabsarkitektonisk v\u00e6rk sammen med f\u00f8lgende bygningskomplekser (helt eller delvist):<\/p>\n