\u201dDer er bekymrende mange studier, der leverer kandidater, som efter et 5-\u00e5rigt universitetsophold f\u00e5r en s\u00e5 lav l\u00f8n, at man m\u00e5 stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved antallet af optagne p\u00e5 disse studier,\u201d siger Mads Lundby Hansen, chef\u00f8konom i CEPOS.<\/p>\n
P\u00e5 eksempelvis kunsthistorie har mere end 60 procent af de f\u00e6rdiguddannede en lavere l\u00f8n end median-l\u00f8nnen for fagl\u00e6rte fem \u00e5r efter endt uddannelse. Og det samme g\u00e6lder for n\u00e6sten 90 procent af dem, der har l\u00e6st billedkunst og for 65 procent af dem, der har l\u00e6st design. N\u00e6sten halvdelen af antropologerne har lavere l\u00f8n end medianl\u00f8nnen for personer med en kort videreg\u00e5ende uddannelse. Det samme kan siges om mange andre uddannelser – eksempelvis internationale udviklingsstudier og cand.mag. i samfundsvidenskab eller i turisme.<\/p>\n
\u201dEfter fem \u00e5r p\u00e5 universitetet m\u00e5 man forvente, at produktiviteten og dermed l\u00f8nnen er m\u00e6rkbart h\u00f8jere end for personer med langt kortere uddannelse. P\u00e5 mange uddannelser er dette ikke tilf\u00e6ldet for en betydelig andel af de studerende. Tv\u00e6rtimod er l\u00f8nnen for en del personer lavere end for kortere uddannede. Man kan sige, at der finder en overuddannelse sted, og det er dyrt for skatteyderne og samfunds\u00f8konomien,\u201d siger Mads Lundby Hansen, chef\u00f8konom i CEPOS og forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201dVores opg\u00f8relse er en mark\u00f8r for, at der er for mange, der g\u00e5r p\u00e5 universitetet. De burde g\u00e5 der i f\u00e6rre \u00e5r eller slet ikke optages p\u00e5 de skatteyderfinansierede universiteter. I stedet for de mange \u00e5r p\u00e5 universitet skulle de hurtigere i job i den private sektor,\u201d siger Mads Lundby Hansen, chef\u00f8konom i CEPOS.<\/p>\n
Antallet af studerende p\u00e5 de studier, hvor for mange kandidater f\u00e5r en relativ lav l\u00f8n, kan reduceres ved at oml\u00e6gge SU til l\u00e5n eller indf\u00f8re brugerbetaling p\u00e5 universiteterne. P\u00e5 det administrative plan kan man lade udgiftsbevillingen til antal studiepladser p\u00e5 de enkelte studier i h\u00f8j grad afh\u00e6nge af de l\u00f8nninger, de f\u00e6rdiguddannede opn\u00e5r. <\/p>\n
P\u00e5 den m\u00e5de vil der v\u00e6re en tendens til, at antallet af studiepladser bliver reguleret op for de studier, som giver kandidaterne en h\u00f8j l\u00f8n. Og omvendt for studier, som leverer kandidater med en uforholdsm\u00e6ssig lav l\u00f8n, vil antallet af studiepladser tendere mod at blive reduceret. Endelig kan man fra centralt hold reducere antallet af studiepladser og\/eller antal studie\u00e5r p\u00e5 udvalgte studier.<\/p>\n
\u201dUddannelsesvalg kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 anskues ud fra andet end et \u00f8konomisk perspektiv. Det kan handle om dannelse, interesser med videre. Og selvf\u00f8lgelig skal der f.eks. fortsat v\u00e6re humanistiske og kunstneriske uddannelser. Men min opfattelse er, at tallene er s\u00e5 bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige, at de begrunder, at f\u00e6rre personer g\u00e5r p\u00e5 universitetet. Det er en stor investering for skatteyderne, n\u00e5r en universitetsplads skal finansieres, og det b\u00f8r kaste en h\u00f8jere l\u00f8n af sig, end hvis man tager en kort uddannelse,\u201d siger Mads Lundby Hansen, chef\u00f8konom i CEPOS.<\/p>\n