![\"Psykiatrifondens](\"https:\/\/www.dknyheder.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/torsten-bjoern-jacobsen.jpg\")
– Helt urimeligt, at det her foreg\u00e5r i Danmark<\/h3>\n
Frihedsber\u00f8velse og tvangsbehandling er alvorlige indgreb i menneskers personlige frihed. De, der uds\u00e6ttes for indgrebene i Danmark, er alvorligt syge p\u00e5 grund af psykisk sygdom og derfor i en udsat og s\u00e5rbar position. Tvang kan v\u00e6re en n\u00f8dvendig, sidste mulighed for at beskytte den syge selv og\/eller omgivelserne, men n\u00e5r man har en s\u00e5 udstrakt mulighed for at frihedsber\u00f8ve et menneske, som psykiatriloven giver, skal det menneske have en lige s\u00e5 udstrakt retsgaranti og dermed sikkerhed for, at en klage over et u\u00f8nsket indgreb bliver behandlet efter loven.<\/p>\n
\u201dVores gennemgang viser, at systemet beskytter de svageste d\u00e5rligst. Det er helt urimeligt, at det her foreg\u00e5r i Danmark,\u201d siger formand for Psykiatrifonden psykiater Torsten Bj\u00f8rn Jacobsen.<\/p>\n
Et klagesystem, der ikke tager borgerne alvorligt<\/h3>\n
For alle sager under \u00e9t og for sager, hvori der indg\u00e5r klager over frihedsber\u00f8velse, var der en stigende tendens i sagsbehandlingstiden fra 2018 til 2020. I alle tre \u00e5r oversteg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid de 14 dage, der fremg\u00e5r af Psykiatriloven og af \u00a711 i Det Psykiatriske Patientklagen\u00e6vns forretningsorden[1].<\/p>\n
\u201dPsykiatriloven giver hjemmel til frihedsber\u00f8velse, der ellers ville v\u00e6re grundlovsstridig. Derfor b\u00f8r lovens bestemmelser, der ang\u00e5r borgerens retssikkerhed, behandles med st\u00f8rst mulig alvor. Dette inkluderer overholdelse af klagefrister, da det m\u00e5 anses som en foruds\u00e6tning for tilliden til, at det nytter at klage, at borgernes klager behandles v\u00e6rdigt, hurtigt og effektivt[2]\u201d, skriver Psykiatrifonden blandt andet i analysenotatet.<\/p>\n
Markant fald i overholdelse af frister<\/h3>\n\n- I 2020, hvor de nyeste tal er fra, afsluttede patientklagen\u00e6vnet i alt 1683 klagesager om tvang, deraf 651 om frihedsber\u00f8velse.<\/li>\n
- I sager med klage\u00adpunkter om tvangsbehandling blev den lovbe\u00adstemte frist p\u00e5 syv hverdage overholdt for 66% af sagerne i 2018, stigende til 80% i 2019 og n\u00e6\u00adsten u\u00e6ndret i 2020.<\/li>\n
- Trods en markant stigning fra 2018 til 2019 blev den lovbestemte tidsfrist ikke overholdt i 20% af sagerne i 2019 og 2020.<\/li>\n
- I sager med klagepunkter om frihedsber\u00f8velse blev den vejledende frist p\u00e5 14 dage overholdt for 68% af sagerne i 2018, faldende til 55% i 2019 og 35% i 2020. Der er tale om et markant fald igennem hele perioden.<\/li>\n
- I sager med klage\u00adpunkter om andre tvangsindgreb blev den vejle\u00addende frist overholdt for 53% af sagerne i 2018, faldende til 29% i 2019 og 7% 2020.<\/li>\n<\/ul>\n
D\u00e5rlig datakvalitet vanskeligg\u00f8r kontrol<\/h3>\n
If\u00f8lge Psykiatriloven[3] har patienten krav p\u00e5 vejledning om klagemuligheder, ligesom loven fasts\u00e6tter frister for afg\u00f8relse om tvangsindgreb og frihedsber\u00f8velse. Psykiatrifonden kan dokumentere, at ikke alene bliver klagefristerne under \u00e9t ikke overholdt, men d\u00e5rlig datadisciplin g\u00f8r det ogs\u00e5 uhyre vanskeligt at f\u00f8re kontrol med, hvorvidt klagernes basale rettigheder er sikret.<\/p>\n
\u201dVi har simpelthen et system, der ikke virker. Mennesker med psykisk sygdom har ikke den samme retssikkerhed som andre\u201d, siger Torsten Bj\u00f8rn Jacobsen.<\/p>\n
Psykiatrifonden anbefaler:<\/p>\n
\n- at man kulegraver praksis for at genetablere den grundl\u00e6ggende retssikkerhed<\/li>\n
- at datakvaliteten h\u00f8jnes betragteligt, da dette er en foruds\u00e6tning for, at myndighederne yder en v\u00e6rdig og effektiv behandling af patienternes klager og for, at patienter og fagfolk reelt kan f\u00e5 indblik i sagsbehandlingstider og anden relevant statistik<\/li>\n
- at klager over frihedsber\u00f8velse bliver domstolsforankret, da individets grundlovssikrede ret til personlig frihed udfordres ved frihedsber\u00f8velse<\/li>\n
- at Det Psykiatriske Patientklagen\u00e6vn flyttes fra Erhvervsministeriet, hvor det i dag er organiseret side om side med klageorganer for sager om udbud og telesager, til en instans, der behandler klagesagerne over tvang og frihedsber\u00f8velse rettidigt og v\u00e6rdigt<\/li>\n<\/ul>\n
D\u00e5rlig datakvalitet vanskeligg\u00f8r kontrol<\/h3>\n
If\u00f8lge Psykiatriloven[3] har patienten krav p\u00e5 vejledning om klagemuligheder, ligesom loven fasts\u00e6tter frister for afg\u00f8relse om tvangsindgreb og frihedsber\u00f8velse. Psykiatrifonden kan dokumentere, at ikke alene bliver klagefristerne under \u00e9t ikke overholdt, men d\u00e5rlig datadisciplin g\u00f8r det ogs\u00e5 uhyre vanskeligt at f\u00f8re kontrol med, hvorvidt klagernes basale rettigheder er sikret.<\/p>\n
\u201dVi har simpelthen et system, der ikke virker. Mennesker med psykisk sygdom har ikke den samme retssikkerhed som andre\u201d, siger Torsten Bj\u00f8rn Jacobsen.<\/p>\n
Psykiatrifonden anbefaler:<\/p>\n
- \n
- at man kulegraver praksis for at genetablere den grundl\u00e6ggende retssikkerhed<\/li>\n
- at datakvaliteten h\u00f8jnes betragteligt, da dette er en foruds\u00e6tning for, at myndighederne yder en v\u00e6rdig og effektiv behandling af patienternes klager og for, at patienter og fagfolk reelt kan f\u00e5 indblik i sagsbehandlingstider og anden relevant statistik<\/li>\n
- at klager over frihedsber\u00f8velse bliver domstolsforankret, da individets grundlovssikrede ret til personlig frihed udfordres ved frihedsber\u00f8velse<\/li>\n
- at Det Psykiatriske Patientklagen\u00e6vn flyttes fra Erhvervsministeriet, hvor det i dag er organiseret side om side med klageorganer for sager om udbud og telesager, til en instans, der behandler klagesagerne over tvang og frihedsber\u00f8velse rettidigt og v\u00e6rdigt<\/li>\n<\/ul>\n