• DK Nyheder
  • Danmark
  • Internationalt
  • Lokalt
    • København
    • Århus
    • Odense
    • Aalborg
  • Politik
  • Økonomi
  • Erhverv
  • Sport
  • Kontakt Os
No Result
View All Result
  • DK Nyheder
  • Danmark
  • Internationalt
  • Lokalt
    • København
    • Århus
    • Odense
    • Aalborg
  • Politik
  • Økonomi
  • Erhverv
  • Sport
  • Kontakt Os
No Result
View All Result

Skole OL: Klar, parat – rul som en panda!

Uge 43 markerer starten på årets Skole OL for elever i 0.-3. klasse. I fire uger konkurrerer foreløbigt 300 klasser fra hele landet mod hinanden i sjove, små stafetter, som kræver holdånd og fællesskab.

by DK Nyheder
15. juni 2024
in Sport
”Vi var langt fra de bedste, men alligevel var de stolte af sig selv og hinanden. Fra tit at kommentere på, hvor dårlige de andre er, er de nu begyndt at give highfives og råbe ”godt gået, ”kom igen”. Så mener jeg som lærer, at vi har vundet noget stort.” - Citat fra lærer om at deltage i Skole OL for Indskolingen i 2022. Skole OL

”Vi var langt fra de bedste, men alligevel var de stolte af sig selv og hinanden. Fra tit at kommentere på, hvor dårlige de andre er, er de nu begyndt at give highfives og råbe ”godt gået, ”kom igen”. Så mener jeg som lærer, at vi har vundet noget stort.” - Citat fra lærer om at deltage i Skole OL for Indskolingen i 2022. Skole OL

Uge 43 markerer starten på årets Skole OL for elever i 0.-3. klasse. I fire uger konkurrerer foreløbigt 300 klasser fra hele landet mod hinanden i sjove, små stafetter, som kræver holdånd og fællesskab.

Hvor hurtigt kan du bevæge dig på tre ben? Og kan du rulle som en panda eller gå som en krabbe? Eleverne i 0.-3. klasse skal igennem fem sjove konkurrencer tilpasset hvert klassetrin, når Skole OL for Indskolingen løber af stablen i uge 43-46 for foreløbigt ca. 6.000 børn.

Konkurrencerne afvikles i trygge rammer på elevernes egne skoler, hvorefter lærerne indtaster resultaterne online til Skole OL. Konkurrencen er udviklet med fokus på fællesskab, basale færdigheder og bevægelsesglæde.

”I Skole OL har vi fokus på aktiviteter, der styrker klassefællesskabet. Man er en del af noget, hvor alle kan bidrage, og det kræver fællesskab og sammenhold i klassen for at gøre det godt. Det bidrager på den måde til at øge trivslen både for hele klassen og for den enkelte elev,” siger adm. direktør for Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm Hansen.

Skole OL for Indskolingen afsluttes med et stort online finaleshow fra WOW PARK i uge 47, hvor eleverne kan se med ude fra klasselokalerne, og vinderne kåres på hvert klassetrin.

Skole OL er OL i børnehøjde

Skole OL er et gratis idrætstilbud til skoleelever fra 0.-8. klasse. Det er hele Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. Gennem Skole OL møder børnene en bred vifte af sportsgrene i børnehøjde med udgangspunkt i de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay.

Skole OL for 0.-3. klasse afvikles i efteråret, mens 4.-8. klasserne kan dyste til lokalstævner i flere forskellige sportsgrene næsten hele året om en plads i den store Skole OL-finale i juni, som Billund Kommune lægger hus til for fjerde gang. Sportsgrenene tilpasses, så de møder børnene i øjenhøjde, og klasserne konkurrerer sammen som et hold, hvor klassefællesskabet er det vigtigste, og alles præstationer tæller.

Skole OL bidrager på den måde til at booste bevægelsesglæden og motivere til et aktivt børneliv – både i og uden for skolen – og dermed øge trivslen for børn og unge.

Det er DIF (Danmarks Idrætsforbund), der står bag Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden, Billund Kommune og Ole Kirk’s Fond.

Man kan stadig nå at lege med – helt gratis

Idrætslærere kan stadig nå at tilmelde sig Skole OL for Indskolingen, så længe de kan nå at afvikle konkurrencen i uge 43-46. Det er helt gratis.

Tilmeldingen skal ske på www.skoleol.dk.

Tags: Billund KommuneDanmarks IdrætsforbundDIFIdrætslærereMorten Mølholm HansenNordea-fondenOle Kirk’s FondSkole OLSkole OL for IndskolingenSkole OL-finaleTrygFonden
  • DAV
  • eBiler
  • Hayat
  • Netavisen
  • NordicTurk
  • Website

© 2024 DK Nyheder Udgives af: TN

No Result
View All Result
  • DK Nyheder
  • Danmark
  • Internationalt
  • Lokalt
    • København
    • Århus
    • Odense
    • Aalborg
  • Politik
  • Økonomi
  • Erhverv
  • Sport
  • Kontakt Os

© 2024 DK Nyheder Udgives af: TN